Vælg din region:
Opførelse af verdens mest komplekse bygning
Museum of the Future i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er blevet kaldt verdens mest komplekse bygning takket være den usædvanlige vertikale torusform og det labyrintiske interiør. Den buede form, der for nylig blev færdiggjort i 2020, udgjorde en enorm udfordring for entreprenørerne på grund af den varierende geometri både over og under jorden. Den gigantiske oval, der rejser sig 78 meter op i himlen, indeholder syv etager oven på et treetagers podium, hvor hver etage varierer i højden. Udformningen og opførelsen af denne enestående bygning gav derfor flere udfordringer.
Projektets baggrund
Det nye museum skal være et center, hvor der forskes i og opleves nye teknologier, og det skal være et arkitektonisk projekt, der er et vartegn. Den usædvanlige form, der er designet af Killa Design, skulle repræsentere vores forståelse af fremtiden, som vi kender den i dag, mens tomrummet i midten af bygningen repræsenterer det, vi endnu ikke ved, men som vi søger at opdage gennem design og innovation. Sammen skaber disse to aspekter et kontinuum af læring og viden, hvilket afspejles i bygningens cirkulære form.
Udvendigt er bygningen beklædt med kompositpaneler i rustfrit stål med indstøbt arabisk skrift, som beskriver vicepræsidenten og premierministeren for De Forenede Arabiske Emiraternes visioner for Dubais fremtid. Ud over at være et slående element fungerer bogstaverne også som bygningens vinduer og lyser op om natten med integrerede LED-armaturer. Hver af de 1 024 paneler er en unik 3D-form, som er blevet støbt og fremstillet individuelt. Tilsammen dækker de et areal på 17.000 kvadratmeter og er fastgjort til en indviklet stålramme af 2.400 diagonalt krydsende stålelementer.
Et andet karakteristisk træk er, at den udvendige beklædning fungerer som bygningens indpakning – den sikrer, at bygningen er vandtæt, lufttæt og strukturelt sund, samtidig med at den giver belysning. Mange andre bygninger, der anvender en beklædning som denne, har en indvendig gardinvæg, der sørger for disse aspekter, idet beklædningen udelukkende er dekorativ og ikke strukturel.
Ud over bygningens udfordrende geometri er den også kendetegnet ved de søjlefrie interiører – en stor strukturel udfordring for en bygning af denne størrelse og form. De indvendige buede vægge blev imidlertid fremstillet af støbt in-situ-beton, og nogle af væggene er helt op til 7 m høje. De skrånende indvendige gulve – som også blev udført i in-situ beton – skulle planlægges præcist for at kunne flugte korrekt med hinanden takket være de enkelte etagers varierende højder.
(c) Stefan Holm / Shutterstock.com
De vidundere ved parametrisk design
At designe og opføre en bygning af denne kompleksitet krævede brug af parametrisk design og Building Information Modelling (BIM). Parametrisk design indebærer, at man specificerer forskellige parametre og forholdet mellem dem. Når en parameter ændres, opdateres de relaterede parametre således også automatisk ved hjælp af en algoritme. I forbindelse med denne bygning var det nødvendigt at finjustere bygningens form for at fjerne særligt komplekse kurver, som kunne have en negativ indvirkning på byggeprocessen.
Der blev også anvendt parametrisk design til at skabe stålkonstruktionen. Dette komplicerede gitter af diagonale stålbjælker skulle optimeres for at sikre resultater som f.eks. en ensartet bjælkediameter, en optimal mængde stål og et minimum af forbindelsespunkter. For at opnå dette skrev BuroHappold Engineering, der er konstruktør af konstruktionen, deres egne algoritmer. Uden parametrisk design ville det have været næsten umuligt at designe og konstruere denne form ved hjælp af traditionelle 2D-tilgange.
BIM blev også brugt til at visualisere den endelige bygning i 3D og til at planlægge bygningen grundigt for at fjerne eventuelle kollisioner mellem forskellige komponenter, f.eks. mekaniske, elektriske og VVS-systemer (MEP). Desuden var 3D-BIM-modellen særlig nyttig til at planlægge byggeforløbet for de forskellige aspekter, f.eks. stålkonstruktionen og betonforskallingen. Under byggeprocessen blev der anvendt laserscanning til at sammenligne de aktuelle fremskridt med 3D BIM-modellen for at holde projektet på sporet og undgå fejl.
Præcis 3D-planlægning af forskalling
Da MEVA var hovedleverandør af forskalling til dette projekt, var det uvurderligt for MEVA’s ingeniørteam at have en præcis 3D-model til at visualisere og planlægge forskallingsdesignet ud fra. Med en labyrintisk støbt in-situ-kælder at navigere i, et væld af buede vægge og skrå gulve at støbe samt den indre ringbjælke og det tårn af armeret beton, der skulle bære stålrammen, var denne bygning et af de mere komplicerede projekter at planlægge forskalling til.
Ved hjælp af 3D-modellen var det meget nemmere at analysere konstruktionsmulighederne og rækkefølgen af de forskellige nødvendige forskallinger. Den indre ringbjælke krævede anvendelse af MEVA MGC-klatresystemet og Mammut 350-forskalling, som skulle planlægges præcist på grund af de uregelmæssige udsparinger, der skyldes de forskellige etagehøjder. Fleksibiliteten i MEVA-systemerne, som f.eks. radiusrundforskallingen og MevaDec pladebeskallingen, betød, at selv store radier eller spidse vinkler kunne tilpasses, samtidig med at den krævede nøjagtighed blev opnået.
Ud over den forbedrede visualisering blev planlægningen og udførelsen af forskallingsaktiviteterne forbedret af den netværkskommunikation og det samarbejde, der blev muliggjort af BIM. Ideer og kommentarer kunne nemt og effektivt udveksles med entreprenøren, BAM Higgs & Hill LLC, og andre berørte underleverandører direkte via BIM-modellen.
Et innovativt skelsættende projekt
Selv om dette innovative og unikke projekt viste sig at være en udfordring, er det også et strålende eksempel på den kraft og præcision, som digitale teknologier giver byggebranchen – hvilket er en passende hyldest til en bygning, der er dedikeret til futuristisk innovation.
